Avancerede fraser
Skabelonerne er klinikkens egne. Start med ØNH-starterbiblioteket eller jeres nuværende fraser - RapidClinic gør dem levende i journalen.
SOMN - få hele notatetRutinenotater, ydelser og diagnoser på jeres egne forkortelser. Markøren lander i det første felt, der skal udfyldes, og én tast springer videre til det næste.
Smart workflow finder notatet på det, patienten fejler ("ondt i øret"), viser hele teksten ved siden af og sætter det ind med Ctrl+Enter. Brugbart fra dag ét.
Skrev du et notat, du vil bruge igen? Markér det og tryk én genvej. Cpr-numre og datoer fjernes, forkortelsen tjekkes, og frasen virker med det samme.
Se det i praksis
Smart workflow: skriv, hvad patienten fejler, og listen indsnævres, mens du taster - også på ord inde i notatet. Farven viser øre, næse eller hals.
Ny frase: markér et notat, du lige har skrevet, og tryk genvejen. Frasen virker med det samme - for dig, eller for hele klinikken, hvis du foreslår den.
Undersøgelsespanel
Ved siden af notatet står klinikkens undersøgelser: otoskopi, tympanometri, audiometri, rhinoskopi, priktest og resten. Klik fundet, og linjen skrives præcis, som I plejer - højre og venstre, normale og afvigende fund. Skabelonen røres ikke, før du selv vælger at gemme.
Tymp A/C1, trommehinden retraheret, CN normal, priktest positiv for birk og græs - fire klik, og teksten er rettet, før den sættes ind.
Linjerne lander i journalen i jeres rækkefølge. Skal rettelsen bruges igen, gemmer du den som ny frase eller som rettelse af skabelonen.
Fælles tekstblokke, fx patientidentifikationen, rettes ét sted og slår igennem i alle skabeloner.
Skabeloner kan spørge om det, der varierer - side, varighed, præparat - så ét notat dækker mange situationer.
Hver frase, undersøgelse og formulering kan rettes i programmet. Én rettelse gælder for alle i klinikken. Klikkede du forkert i et fund, fortryder du med ét tryk - og gentager, hvis du fortrød fortrydelsen.
Mindre piletaster
Den tid, der går med at lede efter det rigtige sted i notatet, er væk. RapidClinic ved, hvor felterne er - og holder øje med, at højre er højre.
Efter indsættelsen står markøren i det første tomme felt - fx Vurdering eller Plan - og én tast springer videre. Tomme linjer, der ikke skal bruges, fjernes med ét tryk.
Står markøren i fx Collum-linjen, finder undersøgelsespanelet selv frem til Collum. Fundet vælges med musen eller med tastaturet.
Nævner vurderingen eller planen højre, mens fundene er i venstre side, får du en diskret påmindelse, før notatet sættes ind.
Præparater, kontroltider og henvisninger står klar under planen. Ét klik skriver fx næsesprayen med dosering og periode - skift doseringen med et klik mere, eller klik igen for at fjerne den.
Lukkede du vinduet midt i et notat, henter ét tryk det hele tilbage - notatet med dine rettelser, diagnosen og ydelserne.
Når vi laver nye fraser, får I dem med ét klik - uden at jeres egne ændres. Sådan virker det.
Vi hjælper med at flytte jeres nuværende fraser over, så I kan starte med det, I allerede bruger.
Prøv gratis